simbol

Lingua Franca Nova

lingua-franca-nova.net

LFN

• Yahoo grupo LFN

• LFN vicipedia

• Aprende LFN!



• Gramatica completa

• Afises produinte

• Pronunsia e spele

• FAQ (en engles)



• Disionario eng-lfn



Introduction

Dr. C. George Boeree

Omskrivning af Bjorn Madsen


Lingua Franca Nova er designet til at være meget enkelt, logisk og let at lære. Det er beregnet på international kommunikation. Det har en række positive egenskaber:

1. Det har et begrænset antal lyde. Det lyder nærmest som italiensk ogspansk.

2. Det staves helt som det lyder. Ingen børn børspilde år på at lære at stave.

3. Det har en fuldstændig regelmæssig grammatik. Det er nogenlunde ligheså let som engelsk og indonesisk.

4. Det har et begræset antal fuldstændigt regelmæssigeforstavelser og endelser for rutinemæssig orddannelse.

5. Det har veldefinerede regler for ordenes rækkefølgei overensstemmelse med de romanske sprog.

6. Det har et ordforråd med stærke rødder i de moderne romanske sprog. Disse sprog dækker i sig selv vidt og har samtidig haft betydelig indflydelse på store dele af det engelske ordforråd.

7. Det er designet til at være foreneligt med nye tekniske begreber fra latin og græsk, den egentlige "verdens standard"

8. Det er designet til at være nogenlunde "neutralt" for dem, der har kendskab til romanske sprog uden dog at blive mere vanskeligt for andre at lære.

Jeg håber, du kan lide det.

Lingua Franca Nova es desiniada per es un lingua vera simple, coerente, e fasil aprendeda, per comunicas internasional.  El ave varios cualia bon: 

1.  El ave un numero limitada de fonemes.  El sona simila a italian o espaniol.

2.  El es scriveda como el sona. No enfante deve pasa multe anios studia nonregulas!

3.  El ave un gramatica vera simple e regula.  El es min complicada en esta caso como engles o indonesian. 

4. El ave un grupo limitada e tota regula de afises produinte per crea parolas nova. 

5.  El ave regulas de la ordina de parolas bon definada, como multe linguas major. 

6.  El ave un lista de parolas vera fundada en la linguas roman moderne.  Esta linguas es comun e influensente, e ia contribui la parte major de parolas engles. 

7.  El es desiniada es asetante natural de parolas tecnical de latina e elenica, la "norma de mundo" per fato. 

8.  El es desiniada aperi plu parte "natural" per los ci comprende la linguas roman, ma no min fasil per otras. 

Me espera ce tu trova ce esta lingua es interesante.

Det Basale

Alfabetet: 
a b c d e f g i j l m n o p r s t u v x z
Udtalelse:
Garn, bil, ko, dyr, tempel, flyver, gå, side, giro, lav, mor, ny, ko, pen, regn, so, ta, uld, vej, chef, zoo
Ordrækkefølge:
subjekt -- verbum -- objekt
la fema ama la casa "kvinden elsker huset"
artikler -- navneord -- adjektiver
la casa grande "Det store hus"
hjælpeverber -- verbum -- adverber
me debe pasea atendente "Jeg må gå forsigtigt"
Grammatikken:
-s (el. -es efter konsonanter) former flertal af
navneord
omes e femas "mænd og kvinder"
ia er fortidsendelsen på verber
tu ia labora "du arbejdede"
va er fremtidsendelsen på verber
tu va labora "du vil arbejde"
tilføj -nte til et verbum for at forme aktiv tillægsmåde, der optræder både som adjektiv og navneord
donante "givende" eller "giver"
tilføj -da til et verbum for at forme pasiv tillægsmåde, der også optræder både som adjektiv og navneord
donada "givet" or "gave"
-r efter et verbum former infinitiv, der også optræder som abstrakt navneord
donar "at give"
-ia efter navneord eller adjektiv former et abstrakt
navneord
madria "moderskab,"  vania "forfængelighed"
et verbum kan blive brugt som et navneord uden ændringer
nos dansa "vi danser" and la dansa "dansen"
et adjektiv kan blive brugt som navneord på samme måde
un om saja "en vis mand" and la sajas "de vise"
adverber er identiske med adjektiver
un om felis "en glad mand" and el dansa felis "han/hun danser glædeligt"

Nogle Basale Ord

la -- svarer -en, -et 
un -- en/et

me -- jeg/mig
tu -- du/dig
el -- han/hun/den/det/ham/hende

nos -- vi/os
vos -- De/de/I/jer (plural)
los -- de/dem

es -- at være
ave -- at have
dona -- at give
vide -- at se
dise -- at sige
vade -- at gå

esta -- denne/dette
acel -- den/det

tota -- alle
multe -- mange
alga -- nogle
poca --
no -- nej/ingen

ce -- hvad/der/som
ci -- hvem
cuando -- hvornår
cuanto -- hvor meget
do -- hvor
como -- hvordan
per ce -- hvorfor

vole -- vil
pote -- kan
debe -- skal

plu -- mere
min -- mindre

e -- og
o -- eller
ma -- men
si -- hvis 

si -- ja
no -- nej

a -- på, i, ved, hos, ad, til 
ante -- før, foran
con -- med
contra -- mod, imod
de -- af, om,
fra, ud af, siden
en -- ind, inde
entre -- mellem, imellem, mens, medens
asta -- tæt ved, op til, indtil
par -- per, af
per -- for, med henblik på
pos -- efter, bag, bag ved, bag efter
sin -- uden, foruden
sirca -- cirka, omkring, tilnærmet
supra -- på, oven
su -- nede, neden
tra -- gennem, igennem, over, bag ved

un -- en
du -- to
tre -- tre
cuatro -- fire
sinco -- fem
ses -- seks
sete -- syv
oto -- otte
nove -- ni
des -- ti

sento -- hundrede
mil -- tusinde

alo -- hallo
bon dia -- god dag
bon note -- god nat
como es tu? -- hvordan har du det
bon -- god
mal -- dårlig
grasias -- tak
adio -- farvel

om -- mand
fema -- kvinde
fia -- pige
fio -- dreng
ami -- ven

oio -- øje
orea -- øre
boca -- mund
testa -- hoved
mano -- hånd
pede -- fod

gato -- kat
can -- hund
cavalo -- hest
bove -- ko
avia -- fugl
pex -- fisk
flor -- blomst
arbor -- træ

pais -- land
site -- storby
vile -- landsby

casa -- hus
ofisia -- kontor
otel -- hotel
scola -- skole
restorante -- restaurant

auto -- bil
tren -- tog
avion -- flyver

sala -- rum
senta -- stol
table -- bord
telefon -- telefon

camisa -- skjorte
pantalon -- bukser
falda -- skørt
jaca -- frakke
sapato -- sko

libro -- bog
jornal -- magasin
pen -- pen
nota -- note

tas -- kop
vitro -- glas
plato -- tallerken
force -- gaffel
cotel -- kniv
culier -- ske

carne -- kød
legum -- grøntsag
mala -- æble
orania -- appelsin
pan -- brød
pasta -- nudler
ris -- ris

acua -- vand
te -- te
cafe -- kaffe
bir -- øl
vino -- vin

sol -- sol
luna -- måne
pluve -- regn
neva -- sne
tera -- jord
mar -- hav

roja -- rød
jala -- gul
verde -- grøn
blu -- blå
blanca -- hvid
negra -- sort

grande -- store
poca -- lille
distante -- lang
prosima -- næ
bela -- skøn
fea -- grim
cara -- dyr
barata -- billig

Lingua Franca Nova par Dr. C. George Boeree e la grupo LFN. Paje rede par Stefan Fisahn